Emotionsfokuseret - neuroaffektiv terapi

Om hvordan jeg arbejder

Jeg arbejder ud fra den efterhånden store vidensbank, der er opbygget gennem de seneste årtier indenfor det videnskabelige forskningsområde, der kaldes interpersonel neurobiologi. Det kaldes også neuroaffektiv udviklingspsykologi og er et samarbejdende felt indenfor neurologi, biologi og psykologi.

Du vil kunne læse mere om dette, når du klikker dig rundt under de forskellige menupunkter ude til venstre. Det er et meget spændende, innovativt og integrativt forskningsområde, der er i voldsomt udvikling og vi ser nu et paradigmeskift forskningsmæssigt, hvor der tidligere var stor opmærksomhed og fokus på de kognitive terapier, men hvor fokus nu er flyttet til de neuroaffektive tilgange, hvor det er emotioner, der er genstand for stor interesse.

Mine interesse- og kompetenceområder:

  • Neuroaffektiv stammebehandling.
  • Tillige tilknytningsproblematikker.
  • Parforholdsproblematikker.
  • Selvværds- og skamproblematikker.

Daniel Siegel er forsker i tilknytningsproblematikker, psykiater, samt leder af Mindsight Institute og UCLA Mindful Awareness Research Center og en af de centrale skikkelser indenfor forskningen i interpersonal neurobiology. Han beskæftiger sig med psykisk sundhed og hjernes funktion. Han er optaget af bevidsthed - the mind, eller psyken - og hvordan vi bruger vores bevidsthed til at skabe psykisk sundhed. Han omsætter på en måde mindfulness til et neurologisk plan. 

Der er blandt forskere stor uenighed om, hvordan man kan definere psyken, men Siegel er kommet med et bud på en arbejdsdefinition, som de fleste er enige i nemlig:

"Psyken kan til dels defineres som en relationel og kropsligt baseret proces, som regulerer strømmen af energi og information."

Bevidsthed og hjerne udgør mekanismen og processen af e-i (energi og information) flow og påvirker hinanden gensidigt og Siegel beskriver hjernen som et kompleks system – non-lineært og selvorganiserende. I relationer med andre mennesker sker der dét, at vi deler strømmen af energi og information med hinanden. Som fx tilknytningsforholdet moder/barn imellem med den hjernemæssige symbiose.

Med vores bevidsthed kan vi monitorere og modificere e-i flow. Det er det mindfulness handler om og det vi kan bruge opmærksomhed (awareness) til, dvs. en bevidsthedstilstand – state of mind – hvor vi er ude af automatpiloten og har en skærpet opmærksomhed på, hvad det er vi gør og hvordan vi er til i verden, dvs. fx hvordan vi taler og hvordan vi relaterer os til andre mennesker.

En psykisk sund hjerne er en integreret hjerne, hvor hjernens forskellige funktioner samles i et flow af integration.

  

 

Akrynymet FACES står for Fleksibilitet, Adaptabilitet (tilpasningsevne), Coherens (sammenhæng), Energi og Stabilitet, som kendetegende for en reguleret og integreret hjerne. Når hjernen ikke fungere i denne integrerede og regulerede tilstand opstår der fastlåsthed eller kaos.

Der er 8 domæner, der er vigtige at integrere for at vores hjerne, bevidsthed og relationer kan arbejde i dette FACES flow af psykisk sundhed.

  1. Bevidsthed – The hub of awareness.
  2. Horisontal integration mellem højre og venstre hjernehalvdel. Sammenhæng mellem det sociale og emotionelle højre og den narrative og mere kognitive venstre halvdel.
  3. Vertikal integration. Fra krop og indre organer til hjernestamme, til limbiske strukturer til cortex. Top down og bottom up processer skal integreres.
  4. Integration af hukommelse. Implicit hukommelse lagret i højre halvdel som ligger uden for bevidsthed. (Tidlige tilknytningsmønstre fx).
  5. Narrativ integration. Autobiografisk hukommelse og dannelsen af selvet er højresidige processer og det er nødvendigt med en integration med den venstre hjernehalvdel for at få en coherent , dvs. sammenhængende oplevelse og fortælling af sig selv. Den bedste indikation for en tryk tilknytning er netop et sammenhængende narrativ om sin barndom.
  6. State integration. Selvet er ikke en fast størrelse. Selvet opstår i den dynamiske relation med andre og vi har flere selv-organiseringer. Vi har et job-selv, et parforholds-selv etc. Dette er beskrevet af Greenberg i hans emotions-teori. Vi har en flere-facetteret struktur og integration består i at rumme alle vores selver uden at fordømme nogen og acceptere at jeg er en palet af flere selver.
  7. Interpersonel integration. At kunne relatere til andre mennesker på en empatisk måde. At kunne være i kontakt og føle samhørighed med andre. Brené Brown som forsker i skam, sårbarhed og empati har fundet at dét, der adskiller psykisk sunde fra mennesker, der kæmper med psykologiske problemstillinger, er evnen til at danne dybe, meningsfulde relationer til andre mennesker - ”the essence of human experience is the ability to forge deep and meaningfull relations to others. It is our ability to connect with each other.”
  8. Temporal integration. Dette er i realiteten at kunne slippe kontrollen over tidsmæssige forhold. At kunne være med de eksistentielle vilkår, som livets iboende usikkerhed indeholder. Impermanence– der er intet, der varer evigt.

Mindfulness er et meget vigtigt redskab og kan trænes gennem en tilstand kaldet The Hub of awareness, som er et centrum for observerende opmærksomhed.

Et billede på dette er, at hvis du forestiller dig at synke ned på bunden af havet og kikke op på havoverfladen, så kan du fra stilheden på bunden observere, hvad der foregår på overfalden, svarende til din hjernes aktivitet, dvs. alt hvad der sker i dig. Men du er som observatør ikke identificeret med, hvad du observerer. Du er i ro på bunden af havet. Der kan være voldsom bølgegang, men fra en mindful indstilling kan du observere uden at blive taget af, hvad der foregår på overfalden af følelser og tanker etc.

 

Fra The Hub of awareness kan du lære at observere, hvad der foregår i dig uden at blive overmandet og uden at vurdere og dømme.

Siegel med flere har forsket i hvad mindfulness træning gør ved hjernens funktion og det undersøgelser viser, er at mindfulness træning styrker et område i hjernen kaldet den midterste præfrontale hjernebark. Nedenstående funktioner er knyttet til dette område:

  1. Regulering af kroppen.
  2. Attuned kommunikation.
  3. Emotionel balance.
  4. Angst modulation.
  5. Respons fleksibilitet.
  6. Insight (map of me  - past/now/future).
  7. Empati (map of you).
  8. Moral (map of we).
  9. Intuition.

Disse funktioner er forudsætningen for en tryg tilknytning og mindfulness er en metode til at optimere hjernens integration. Regulering af kroppen afhænger af det autonome nervesystem og den præfrontale hjernebark har indflydelse på det autonome nervesystem og dermed er vi tilbage til Porges polyvagale teori og the social engagement system. Gennem de erfaringen og oplevelser vi gør os med andre mennesker vil den præfrontale hjernebark påvirke ubevidste funktioner, som igen påvirker vores evne til at regulere vores følelser.

Nedenstående er en sammenstilling af Porges Polyvagale teori og Siegels integrerede hjernefunktion – window of tolerance.

 

For nogle mennesker, deriblandt personer, der stammer, vil the window of tolerance være meget snævert i kommunikative sammenhænge og det vil være svært at blive i the social engagement system med et reguleret og integreret nervesystem. Et hyper/hypoaroused desintegreret nervesystem har en stammeforstærkende effekt og gør bruger af stammemodificerende, såvel som kognitive og affektive redskaber vanskelige at benytte.

Den nyeste viden indenfor det neuroaffektive forskningsfelt viser, at det største forandringspotentiale ligger i ændringer af disse underliggende strømninger med et dysreguleret og disintegreret nervesystem, som giver anledning til uhensigtsmæssige måder at regulere følelser på. Dette har ikke mindst forskningen i Emotion-Focused-Therapy vist. Gennem procesforskning af terapiforløb har man kunne udlede markører for uhensigtsmæssige måder at regulere følelsesmæssige tilstande på og man har kunnet opstille retningslinier for, hvilke intenventioner, der har størst forandringspotentiale og langvarig virkning.

Den kognitive terapi har længe haft status som den eneste evidensbaserede metode og derfor har fokus tidligere været rettet mod forskning indenfor dette felt. Den seneste forskning indenfor det neuroaffektive og interpersonelle neurobiologiske paradigme viser, at der er mere grundlæggende og varige ændringer ved at arbejde med affektregulering og ikke udelukkende med kognitive metoder, som har mere kortvarig effekt.

I sin bog Healing the Social Brain – the neuroscience of psychotherapy – skriver Cozolino, at hjernemæssige forandringer, vækst og integration fremmes ved:

  1. Etablering af et tryg og tillidsfuld relation.
  2. Mild til moderat niveau af stress.
  3. Aktivering af både emotion og kognition
  4. Dannelsen af nye personlige narrativer.

Så som jeg indledte med er et afgørende redskab for psykologiske forandringer den relation, der skabes mellem dig og mig. Dernæst at vi arbejdet med temaer, der skaber noget stress, men absolut ikke for meget. Og det er hensigtsmæssigt at både arbejde med følelser og tænkning for på den måde at gøre det muligt for dig, at ændre din fortælling om dig selv.